Custom Jewellery – personlige smykker
Et smykke kan være mere end noget, du bærer. Det kan fortælle din historie, rumme særlige minder eller markere et øjeblik, der betyder noget for dig.
Hos Liljefelt Jewellery tilbyder vi Custom Jewellery – personligt designede smykker, skabt i tæt samarbejde med smykkedesigner Michell Liljefelt.
Med udgangspunkt i dine idéer og ønsker udforsker vi former, materialer og ædelsten for at skabe et smykke med sit helt eget udtryk. Naturens organiske former og det traditionelle guldsmedehåndværk er en del af Liljefelts designunivers.
Designproces
Sådan foregår processen:
- Vi mødes til en uforpligtende samtale om dine idéer og ønsker.
- Vores designer skitserer og modellerer dit smykke i voks.
- Du ser og godkender voksmodellen – enten ved besøg eller via video.
- Smykket støbes i genanvendt guld af vores betroede partner, hvorefter vi færdiggør detaljerne i hånden.
- Ca. 6–10 uger senere er dit personlige unika‑smykke klar til afhentning.
Inviter dine egne historier og symboler ind i designet – vi rådgiver gerne om alt fra antal ædelsten til valg af fødselssten og indgravering. Book et møde for at begynde din rejse.
Anmeldelse
"Jeg fik lavet den smukkeste ring hos Michell. Helt fra start var hun super god til at forstå hvad det var jeg ønskede, og resultatet er blevet så meget bedre end jeg ønskede. Jeg elsker min smukke ring og kommer med garanti retur til Michell igen. Der er flere ringe der skal laves ☺️" - Maria