To øreringe i guld, STEM HOOPS, sidder på en aloe vera plante. De kan fx bruges til en konfirmationsgave.

Guldsmykke i konfirmationsgave

Hvis du vil give noget mindre forgængeligt end den nyeste telefon, sneakers eller lignende i konfirmationsgave, er guldsmykker værd at kigge på. En halskæde med et vedhæng i genanvendt guld, kan potentielt blive et smykke med betydning for konfirmanden resten af livet. 

Uanset køn, er et smykke i 14 eller 18 karat genanvendt guld en investering, som konfirmanden kan få glæde af i mange år fremover. Især hvis formgivningen er tidløs og kan bæres gennem livets faser.   

Der findes mange forskellige forgyldte smykker som gaveideer til konfirmanden, og selvom mange vælger at købe disse, er det min overbevisning, at det er et mere bæredygtigt valg, at købe et smykke i massivt guld, fx. med en diamant, hvor holdbarheden er langt bedre end fx forgyldt sølv, som hurtigt bliver slidt og mister sit udtryk. 

Pris

Hvis dit budget til en konfirmationsgave er mellem 1.600 kr. - 5.000 kr. kan du hos mig fx købe STEM RING, VIOLA STUD, STEM HOOPS, LEAF HOOPS, armbånd eller halskæde - de sidstnævnte laves som unika bestilling.

Unika bestilling

En unika bestilling er en måde at skabe et unikt smykke, der passer til konfirmanden, og hvor du som afsender kan ligge et ekstra lag af betydning ind i smykket. Det kunne fx. være et vedhæng, hvor der vælges en smykkesten fra den måned konfirmanden er født (fødselssten: i januar er det fx Granat, April diamant og i maj måned Smaragd, blot for at nævne et par) eller få graveret et navn, dato eller noget helt tredje. 

Designproces for unika bestilling. 

Hvis du synes konfirmanden skal have et unika-smykke, er det en god ide at bestille i god tid, da processen nemt kan strække sig over to måneder.

Herunder kan du læse om processen:  

1) Vi aftaler at mødes enten i Valby i mit værksted, eller via video-opkald. 

2) På baggrund af vores dialog, udvikler jeg en voksmodel af smykket og sender video til godkendelse

3) Smykket støbes, og jeg gør smykket klar til afhentning (jeg sliber og polerer, evt. får sat sten eller graveret). 

4) Smykket afhentes eller sendes som anbefalet pakke. 

  

Tjek gerne min side om unika smykker og min nuværende kollektion i shop.

Håber det giver lidt inspiration. 

KH Michell 

 

 

Tilbage til blog