Genanvendt guld

Genanvendt guld

Jeg elsker guld og i mit arbejde prøver jeg så vidt muligt at tænke bæredygtige processer ind i min smykkeproduktion, hvorfor jeg i mine smykker kun bruger  genanvendt guld. 


Hvad er genanvendt guld? 
Genanvendt guld stammer fra tidligere smykker eller ure med guld der, der gennemgår en proces hvor guldet raffineres, renses og omsmeltes til guld i plader, tråde og lignende.

 

Hvordan ser det ud? 
Genanvendt guld ligner præcis det samme som guld fra miner, der er ingen forringelse i farve eller kvalitet. Genanvendt guld i 14kt er gult med en kølig tone og 18kt er gult med en varm gylden tone. 

 

Holdbarhed
Guld er et helt fantastisk materiale. Du kan grave det ned i jorden og 500 år senere vil det glimte i den gyldne tone. og ikke være forringet. Det genanvendte guld har altså en helt utrolig holdbarhed, selvom det er genbrugt igen og igen. Så længe smykkerne passes på og vedligeholdes, kan et smykke i genanvendt guld holde i rigtig mange år. 

 

Hvorfor er det bedre at bruge genanvendt guld
Da guld er et ædelmetal og en knap ressource giver det mening at bevarer og passe på den beholdning vi nu engang har fået op af jorden. Samtidig reduceres den miljømæssige belastning, da guldminer kræver meget vand og kemikalier og dermed er en stor miljøbelastning. Arbejdsforholdene kan også være rigtig dårlige i miner generelt, så på den etiske side er også langt bedre med genanvendt guld. 

 

Hvordan bestiller jeg et smykke i genanvendt guld hos Liljefelt Jewellery?
Alle mine smykker bliver støbt i genanvendt guld, så hvis du bestiller her på shoppen får du ikke et smykke, hvor guldet kommer fra en mine.  

 

Hvad gør jeg ellers for at blive mere bæredygtig?
Jeg har meget fokus på diamanter. Alle mine diamanter er fra konfliktfri områder, og derudover har jeg nogle der er fairtrade, hvor man også kigger mere ind i det etiske aspekt. Jeg håber at der kommer mere skærpede forhold i lovgivningen, så sporbarheden i etik og miljø bliver nemmere for både forbrugere og smykkedesignere. 

Ps. hvis du vil læse mere om diamanter se mit opslag her

 

Guld er et dejligt materiale, og når du investerer dine penge i et materiale som guld der har en lang holdbarhed, så er du som jeg ser det, med til at bidrage positivt til en mere bæredygtig fremtid. 

 

KH Michell  

 

 

 

Tilbage til blog