Fire smaragder ligger foran en guld ørering der også er fattet med en smaragd. De er i forskellige slib og størrelser, fra cushion cut til oval, dog er alle i en fortryllende grøn farve.

Smaragd

I denne måned har jeg fokus på smaragder, som er *fødselsstenen for maj. Smaragder er en af min yndlings ædelsten. Ikke kun pga. dens egenskaber og kvalitet, men ganske enkelt fordi jeg synes den er uendelig smuk. 
Hvis du interesserer dig mere for fødselssten, eller blot vil genopfriske hvad fødselssten er, kan du læse mere om det generelle nederst i artiklen. 


Baggrund
Der er meget historik omkring smaragder, da de går langt tilbage. Smaragder var bl.a. kendt fra det gamle egypten op til dagens kongehus, hvor den grønne ædelsten tiltrækker stor bevågenhed. Smaragder er ret sjældne, ca. 20 gange så sjældne som diamanter. Smaragder findes hovedsageligt i lande, som Colombia og Zambia. Hvor de  50 % af ædelstenens værdi fastsættes efter stenens dybde, tone og mætningsgrad, de resterende 50 % vurderes efter klarhed, slibning og vægt. Det vigtigste er altså hvilken farve der er smukkest. 


Fakta
- Smaragder er de mest kendte i beryl-familien. Beryl-familien består bl.a. af smaragd, akvamarin og morganit. 
- Smaragder kan findes i naturen med facetlignende udseende, som om der er slebet på dem, dette er pga. beryl-krystallens indre atomstruktur. 
- Farven går fra lys til mørkegrøn, de mest eftertragtede har en dyb intens fløjsblød grøn nuance (græsgrønt, let blålig-grøn, satingrønt).
- Hårdhed på Moh's skala: 7,5-8, hvilket er en rigtig fint hårdhed til smykker.

 

Super powers: forbindelse til naturen, kærlighed, håb og forår, succes og sejr i hæderlige forretninger. 

 

Mine råd

- Jeg synes fødselssten i smykker er en skøn måde, at tilføre et smykke betydning, om det er en gave til dig selv eller til en du holder af.  
- Inden du investerer i et smykke med en smaragd, skal du gøre op med dig selv hvilken grøn farvetone, klarhed og slibning du ønsker, samt hvad dit budget er. Smaragder kommer nemlig i en meget bred prisskala.

Send mig en besked hvis du har nogle spørgsmål til smaragder, og/eller ønsker at jeg skal formgive en unik ring eller smykke til dig - du kan læse mere om processen her.  

KH Michell   

 

*Fødselssten eller Birthstones på engelsk er et begreb, der dækker over forskellige ædel- og smykkesten, en til flere for hver måned. Disse sten symboliserer netop dem der er født i disse måneder. De bruges typisk til smykker, der gives som barselsgaver, barnedåb eller andre særlige begivenheder. Læs mere om dem i fx januar opslaget her

 

 

 

 

Tilbage til blog