Min første sølvkollektion – håndlavede smykker i sterling sølv

Min første sølvkollektion – håndlavede smykker i sterling sølv

Jeg har længe haft lyst til at skabe en kollektion i sølv, der indfanger naturens bevægelse og ro, og som hylder det enkle og naturlige.
For mig handler det om at finde skønheden i det, der ikke er perfekt, men levende – og at oversætte den stemning til håndlavede sølv smykker med karakter og nærvær.

Min nye sølvkollektion er inspireret af planternes organiske rytme – hvordan de folder sig, snor sig, griber fat og krøller sig sammen. Jeg har forsøgt at indfange den bevægelse i former, der både føles naturlige og skulpturelle, og som ændrer udtryk afhængigt af lyset og huden, de bæres på.

Hvert smykke er udført i massiv genanvendt sterling sølv, formet med håndens arbejde og små spor af bevægelse, der giver hvert stykke sit eget udtryk. De små ujævnheder og overfladestrukturer gør, at ingen to smykker er helt ens – præcis som i naturen.

Resultatet er en sølvkollektion, der balancerer det elegante med karakter – et møde mellem det organiske og det skulpturelle.
Kollektionen består af fem nye smykker, som hver især fortolker naturens former på deres egen måde.

Jeg glæder mig meget til at vise dig dem. ❤️

KH Michell

Tilbage til blog