Dette er uddrag fra en samtale, om at arbejde i voks i forbindelse med produktion af smykker. Spørgsmålene stilles af min kæreste (og Industriel Designer) Rune Rex og jeg svarer herpå - håber I kan bruge det til noget.
Hvordan er det at arbejde i voks og hvornår begyndte du på det?
Jeg begyndte med at arbejde i voks for ca. fem år siden, i forbindelse med min uddannelse i smykker, teknologi og business. Tidligere arbejdede jeg ikke i voks, men bearbejdede direkte i metallet (sølvet). Da jeg startede på min smykke-uddannelse troede jeg det var 3d modellering i Rhino (computerprogram), jeg ville bruge til at formgive mine smykker, men da jeg fik voksen i hånden var det en slags meditativ og legende måde at arbejde på - og det kunne jeg godt lide.
Når jeg arbejder i voks nu, er det ikke altid jeg planlægger hvad der skal ske i voksen, og det er også det, jeg synes er det magiske ved materialet og processen.
Hvilken slags voks foretrækker du så at arbejde i?
Der er mange forskellige slags voks, noget kan man fx formgive ved at varme det op med hænderne, men jeg foretrækker det der er hårdere, hvor jeg først kan fræse de store stykker væk, derefter tage de mindre stykker væk med lidt finere værktøj, og så kan jeg gravere og varme det op med ild efterfølgende. Det er især når jeg varmer voksen op magien indtræder og formerne kommer til udtryk. Her viser voksen de uendelig mange muligheder den gemmer på, og det synes jeg er spændende og inspirerende.
Fortæl lidt mere om hvilke følelser du får, når du arbejder i voks.
Jeg kan komme hele følelsesregistret igennem, når jeg arbejder i voks. Det kan både være lige til, men også hamrende svært og udfordrende og mange gange begge dele og alt derimellem. Personligt synes jeg, at det er en spændende proces at være i fra start til slut, men sommetider kan det også være frustrerende at arbejde i voks, hvis formgivningen ikke lige vil hvad jeg vil.
Jeg arbejder ofte ud fra nogle rammer fx mål i mm og/eller designudtryk, herfra lader jeg kreativiteten komme frem. Det kan fx være jeg har en intention om at ringen(red. smykket) skal have en vis bue eller en vis tykkelse, men alt andet lader jeg min kreative proces om. Eller når jeg formgiver en unika-bestilling, tænker jeg på den person der har bestilt smykket, og på den der skal bære smykket, for derigennem at få kundens ønsker frem i formgivningen.
Nogle gange kan jeg først se om det er lykkedes, altså det er et design jeg ønsker at gå med, når jeg har fået støbt og renoveret smykket. Det kan nemlig "forvandle sig" fra voks til guld.
Kan du huske en specifik oplevelse du har haft med at arbejde i voks?
Den oplevelse jeg tænker på var for tre måneder siden, på mit værksted, hvor en af mine søde kunder bestilte en unika-ring og hun havde nogle ønsker til den her ring, som jeg skulle prøve at få ind i et nyt design til hende. Ud fra hvad hun ønskede ringen skulle betyde for hende, hvilke værdier hun lagde i den, og hvilke ønsker hun havde til den - fx hvor stor den skulle være, hvilke og hvor mange diamanter (alt det funktionelle), men den skulle især betyde noget emotionelt og den skulle gives videre i generationer. Det synes jeg var en skøn opgave.
Ud fra vores samtale om hendes ønsker arbejdede jeg videre med ringen. Jeg lavede en råskitse på nogle mål (jeg skitserede ikke præcist hvordan den skulle se ud), der skulle være en vis bue på x antal millimeter, og ud fra det lod jeg voks-processen tage over ift. formgivningen. Da formgivningen og smykket kom til syne og jeg fik følelsen af at ringen var den helt rigtige til hende, kontaktede jeg kunden, så hun kunne se og prøve den i voks (det kan være utrolig svært at forestille sig det endelige resultat i guld). Herefter blev ringen støbt i guld, renoveret og isat diamanter. I sådanne en proces arbejder jeg i voksen over flere dage på dette helt specielle design og flere uger fra møde til færdigt smykke. Hun blev heldigvis utrolig glad for ringen, som får hende til at føle sig tættere på sin familie.
Når vi kigger på guldsmedefaget er formgivning i voks og bearbejdning direkte i guldet en meget traditionel måde at arbejde på - hvad er dine tanker om fremtidens måde at formgive smykker på?
Der er ingen tvivl om, at tegne på computeren i 3d og printe derefter er kommet for at blive, da det bl.a. kan være en billigere og hurtigere måde at producere smykker på. Jeg tror dog også at folk i fremtiden ønsker et håndlavet og uperfekt smykke med fokus på bæredygtigt design. En slags lækker tilfældighed i formgivningen giver smykket mere karakter, efter min mening. Men det bliver sikkert en blanding af forskellige digitale teknologier og produktion med det mere traditionelle håndværk.
I dag er der indenfor design meget fokus på bæredygtighed, hvordan rimer det på at formgive som du gør, og med de materialer og processer du benytter?
Jeg producerer mine smykker på bestilling efter princippet "made-to-order", hvilket betyder, at jeg ikke har overproduktion. Det er mig der formgiver og renoverer smykkerne på mit værksted i Valby, og så får jeg støbt smykkerne på Vestsjælland, så der er ikke transport fra udlandet.
Jeg tænker også meget over mine designs, og forsøger at formgive dem så de kan holde i mange generationer. Derudover er guld og diamanter materialer der kan genbruges i nye smykker. Jeg håber denne intention bag formgivningen i mine smykker kan give pote ift. bæredygtighed i fremtiden.
Hvis du kunne tænke dig et smykke lavet og formgivet af mig, er du velkommen til at aftale et møde her til en uforpligtende snak om dine ønsker.
KH Michell og Rune