Årets bedste anmeldelser 2025

Årets bedste anmeldelser 2025

Når året er ved at gå på hæld, og jeg skriver dette den 20. december 2025, er der meget at være taknemmelig for i mit arbejdsliv. 2025 har været et år, hvor jeg virkelig har følt mig mere etableret som smykkedesigner. Jeg går ud af året med nye forretningsrelationer, et par nye shoots, en ny sølvkollektion og flere nye smykker i kollektionen.

Men midt i alt det nye er der én ting, der betyder mere end alt andet: det mine kunder siger om deres oplevelse hos Liljefelt Jewellery.

Tillid er kernen i mit arbejde – især når det handler om forlovelsesringe, vielsesringe og personlige smykker, der skal følge jer resten af livet.

Derfor har jeg her samlet udvalgte citater fra nogle af årets Google-anmeldelser fra 2025.

 

Udvalgte kundeanmeldelser fra 2025

“Jeg kan varmt anbefale Liljefelt! Jeg fik skabt en helt unik forlovelsesring, og hele oplevelsen var god fra start til slut. Selvom jeg boede i Canada i perioden, gjorde Michell processen utrolig nem og tryg med løbende kontakt, billeder og opdateringer. Resultatet overgik alle mine forventninger – smukt håndværk og helt personlig.” – Martin

 

“Vi har haft en fantastisk oplevelse hos Liljefelt. Michell lyttede til vores ønsker og idéer og formåede at designe vielsesringe, der både er unikke og helt perfekte for os. Hele processen – før, under og efter – har været tryg, professionel og nærværende. Håndværket er smukt og gennemført ned til mindste detalje.” – Dina

 

“Michell skabte den perfekte forlovelsesring til min partner. Gennem en professionel og personlig designproces følte jeg mig tryg og godt vejledt hele vejen. Resultatet ramte fuldstændigt plet – hos Michell får man ikke bare en ring, men en unik og tryg designoplevelse.” – Markus

“Vi fandt vores vielsesringe hos Michell. De er så smukke, og hele oplevelsen var lige så fin som hendes univers. Man mærker fokus på kvalitet, nærvær og kyndig vejledning.”
– Mia


“Vi har fået lavet de smukkeste vielsesringe. Enkle, smukke og alligevel noget helt særligt. Michell har været utrolig behagelig gennem hele processen, og servicen har været i top.”
– Simone


“Vi er ovenud lykkelige for vores vielsesringe. Hele processen har været en fornøjelse. Vi har følt os trygge fra start til slut og er blevet holdt opdateret undervejs, hvilket gjorde oplevelsen helt særlig.”
– Ida


At få lov til at forme smykker, der bliver en del af andres livshistorier, er ikke noget, jeg tager for givet.

Hver anmeldelse minder mig om, hvorfor jeg valgte at arbejde med hænderne, materialerne og relationerne.

Tak for tilliden i 2025 – jeg glæder mig til alt det, 2026 bringer.
KH Michell

Tilbage til blog